DanishDutchEnglishGerman

House on wheels with a view

Fra 650,00 DKK per nat

Velkommen til Kattholt – hos os er naturen, det simple og det kreative liv i centrum. Her er højt til loftet, plads til leg, det skæve og det uperfekte. Uanset hvor du er, så vil du opleve den smukkeste naturen og nyde de fede omgivelser både inde og udenfor.

Kom, slap af, hyg dig, brug naturen, leg.

Bo i vores skønne vogn på hjul og oplev, hvordan du nærmest sover i træerne og har den mest fantastiske udsigt – døgnet rundt! Her oplever du naturen på tætteste hold selv hvis du er indenfor, da nærmest hele forsiden af hytten består af store panoramavinduer.

Hopper du ud på terrassen, lander du lige midt i naturen. Nørreådalen løber foran dig, marker i flor, den gamle jernbane sti og moreltræerne som naturens parasol der omkranser dig.

Det perfekte get away til tosomhed. Det er holdt simpelt, lækkert og hyggeligt, så stedets smukke udsigt virkelig kommer til sin ret.

Vognen har ingen varme, men selv på en kold forår/efterårsdag opvarmer solen den uden problemer. Der er heller ingen elektricitet, så nyd freden fra den slukkede telefon (Telefonen kan oplades i fælleskøkkenet).

SUP-board: Nørreå løber 400 – 500 meter fra hytten, så hop i til en dukkert eller lej vores SUP-boards og tag en fed tur ned af åen. SUP LEJE 250,- for en hel dag inkl redningsvest.

Del på sociale medier

Praktisk information

Her er en dejlig seng (140), gode dyner / puder, et lille klap ud bord med skamler til samt service til 2.

Husk kun lagen, sengetøj & håndklæde – brænde kan købes på stedet.

Der findes toiletter, bad samt fælleskøkken inde i gårdspladsen ca. 50-80m fra vognen.

Vi har en male cafe/butik som holder åbent i vise tidsrum, tjek ved ankomst.

Her kan du male på unika stentøj fra Kattholt Art, købe en kop lækkert eller shoppe fedt interiør.

Det er en oplevelse i sig selv at sidde i cafeen som er en gammel tyrestald men nu renoveret til det fedeste rum.

Bilen parkeres 100m derfra.

Check-in / Checkout-out

  • Check-in tid 15:00
  • Check-out tid 10:00

Lignende produkter

Scroll til toppen